Dette hold er både for dem, der går rundt med en skuespiller i maven, og dem der har lyst til at undersøge dramaens univers. Alle kan spille teater og alle er velkomne til at deltage på holdet, hvor vi primært arbejder med disciplinerne "teatersport" og "improvisation".
Teatersport er en praktisk tilgang til at lære at stå på en scene, performe foran andre mennesker, ryste generthed af sig og udvikle sig som skuespiller. Improvisation er træning i at tænke hurtigt, være nærværende og samarbejde. Det er på et dramahold, man lærer mest om sig selv og får de bedste kammerater.