Klar til MAX action og vilde kampe?
Gør dig klar til en adrenalinfyldt dag med lasergames sammen med Ungdomsskolen! Vi rykker ud med laserpistoler og kaster os ud i intense og taktiske slag, hvor I skal indtage Kongelundsfortet. Vi deler hold, spiller flere forskellige game modes og løser spændende missioner, hvor samarbejde, snarrådighed og mod er nøglen til sejr. Forvent høj puls, masser af grin, teamwork og episke øjeblikke fra start til slut. Er du klar til kamp?
Du står selv for transport til og fra Kongelundsfortet.