Dette forløb er designet til dig, der ønsker at lære at præsentere dig selv professionelt – og samtidig skille dig ud på en kreativ måde.
Gennem 4 moduler arbejder du med både indhold og design, så du får værktøjer til både at skrive en stærk ansøgning og skabe et visuelt CV, der imponerer.
Forløbet gør dig klar og bedre rustet til at søge fritidsjob, praktikplads eller uddannelsesforløb.
Modul 1: Skriv den gode ansøgning
• Hvad er en ansøgning, og hvad skal den indeholde?
• Hvordan fremhæver du dine styrker og erfaringer, selvom du er ung og måske ikke har haft et job før?
• Skriveteknikker: Sådan fanger du modtagerens opmærksomhed fra start.
• Vi arbejder med eksempler og skriver vores egne udkast.
Modul 2: Skab dit CV
• Hvad er et CV, og hvordan er det anderledes end en ansøgning?
• Lær at strukturere dine erfaringer, kompetencer og interesser på en overskuelig måde.
• Sådan fremhæver du det, du er god til – selv når du ikke har meget erfaring.
• Eleverne udfylder deres egne CV’er med vejledning.
Modul 3: Grafik og kreativitet med Canva
• Introduktion til Canva: Et gratis værktøj til at skabe flotte designs.
• Hvordan laver du et professionelt og personligt layout til dit CV og din ansøgning?
• Eleverne designer deres egne CV’er og ansøgninger med hjælp fra Canva-skabeloner.
Modul 4:
• Jobinterview-træning, hvor eleverne øver sig på at præsentere sig selv og svare på spørgsmål.
• Hvilke rettigheder har man som ung medarbejder ?
• Eleverne afslutter forløbet med et færdigt CV og en ansøgning i et flot, visuelt design.