Cykel til Paris

Mere information

CYKEL TIL PARIS

28. JUNI – 12. JULI SOMMEREN 2020

Det er 6. gang at vi gentager succesen Frederiksberg–Paris på cykel og indtil nu har knap 90 unge fra Frederiksberg klaret turen.
Tag udfordringen op og kør på racercykel til Paris i sommerferien 2020.

Alle kan være med, men man skal selvfølgelig træne indtil afgang, samt yde en ekstra indsats de 15 dage turen varer – vi cykler i 12 dage og slutter af med 2 dage i Paris.
Der vil være en hviledag halvvejs. Vi cykler ca. 120 kilometer om dagen.
Dette er en tur, som byder på spændende oplevelser og store udfordringer.

Selve turen går over Lolland, 4 dage gennem Tyskland, 2 dage i Holland, samt 3 dage i Belgien (her har vi mulighed for at køre Le Mur i byen Hue, der er kendt fra cykelløbet Fleche Wallone), de resterende dage går turen gennem Frankrig til vores endelige destination i Paris.
Inden da skal vi over Ardennerbjergene, som byder på 1500 højdemeter på en enkelt dag.
Undervejs vil der være en dobbeltovernatning på Campingplads med badeland.

Vi cykler på Ungdomsskolens racercykler som et stort hold og overnatter på campingpladser, hvor det vil variere mellem hytter og teltovernatning.
Vi cykler uden oppakning, den transporteres i bil. Vi flyver hjem fra Paris.

Tilmeld dig allerede nu, hvis du vil sikre dig plads på turen.

Pris: 6000,-
Infomøde: Onsdag d. 9. september kl. 17.00 på Ungdomsskolen.
Tag dine forældre under armen, og kom og hør om
turen er noget for dig. Tilmelding er først bindende
efter infomøde, dvs. der bliver ikke trukket penge før efter infomøde og aftale om i ønsker at betale 1 eller 2-3 rater.

Tilmeld dig nu
Praktiske oplysninger
Underviser
Ledige pladser Holdet er fyldt op, men der er 14 ledige pladser på ventelisten
Pris Det koster i alt DKK 6000,00 at deltage. Det fulde beløb for deltagelse skal betales nu. Beløbet hæves dog først når ungdomsskolen godkender din tilmelding.
Andre muligheder
Holdnr. 0010

Hvor?

Ungdomsskolen